Velkommen til Ditte's babystrik

September 2011
Jeg må desværre lukke helt for strik her på siden.
Jeg har strikket på bestilling over 40 år.Det har bevirket at jeg har mange smerter i mine skuldre. Det er nu blevet så slemt, så jeg pt ikke kan strikke.
Jeg vil dog fortsat lave maskinbroderier m.m.
Jeg takker for alle de handler der har været her på siden de sidste 2½ år.


¤ GALLERI ¤
Min datter, Louise, viser nogle af
sine malerier m.m. her på hjemmesiden.

                              
OM ULD
Mennesket har i umindelige tider brugt uld til beklædning. Det er desværre i stor grad blevet afløst af andre materialer, bl.a. kunststoffer. Men flere og flere foretrækker i dag uld til deres børn.
Uld har så mange gode egenskaber; fugtabsorberende, isolerende og selvrensende.
Man har altid sagt, at man skulle bruge uldundertøj fra september til og med april (måneder med "r" i). Men uld kan faktisk bruges hele året, da det suger op til 40% fugt. Bomuld absorberer således kun 6% fugt. Dertil kommer en termostatagtig egenskab: Når uld optager fugt, f.eks. fra fugtig luft, skabes varme, og når ulden atter afgiver fugten i tør luft, forbruges varme (ulden virker kølende). Så et barn der sveder, vil ikke føles vådt, koldt og klamt, når det er iført uldundertøj. Den isolerende virkning gør at man holder sin temperatur på 37 grader. Ifølge forældre der er gået over til uldtøj er risikoen for luftvejsinfektioner og mellemørebetændelser nedsat  væsentligt.  Uld er det bedste du kan give dit barn  på, inderst såvel som yderst.
Der er mange forskellige uldtyper. Den blødeste uld fås fra merino-fåret. Den er meget fin og tynd. Og så er den 100% kradsefri.
Uld skal ikke vaskes så tit som andre tekstiler. Hvis ikke det er decideret beskidt, lufter man det og det er klar til brug igen.
                                  


Jeg strikker  af 100 % uld af det blødeste slags.
Det meste af det jeg laver, kan tåle at blive vasket i maskine på uldprogram.

Jeg vedlægger vaskeanvisning ved salg. 


9 kommentarer

  1. Rikke |

    ved ikke om det er uld undertøjet der gør det, men vores børn er ikke syge så tit som mange af de andre børn i vuggestuen/børnehaven.

  2. Stine Precht Andersen |

    Min søn bruger økologisk ubehandlet uld/silke fra http://www.filiokus.dk. Det er vi rigtig tilfredse med. Lige nu bruger han som to-årige en kortærmet uldbody og uldleggings om dagen (leggingsene er dog ved at ryge), om natten sover han i langærmet uldbody og uldleggings. Som baby brugte han en lækker natdragt i uld, da han konsekvent sparkede dynen af sig hver nat. Så der skulle jeg ikke bekymre mig om han blev kold eller for varm. Han havde altid en hel perfekt temperatur
    Sidste år brugte han faktisk uld året rundt – selvfølgelig undtaget de allervarmeste dage, men fordelen ved uld er jo netop, at det kan absobere meget mere af sin egen vægt.
    Det er jo svært at sige, hvorvidt det har indvirkning på sygdom. Jo han har da haft nogle sygedage her i vinter, men som Anette skriver kan uld nok ikke gøre noget ved virussygdomme. Min søn er dog sjældent forkølet og de ellevetaller, som nogle af mine veninders børn render rundt med, har han ikke.

    Blandingen uld/bomuld har jeg aldrig helt forstået. Det skal jo for det første vaskes på forskellige måde og man får jo netop ikke gavn af uldens gode egenskaber, hvis det alligevel er bomuld, der er inderst.
    Så jeg kan kun anbefale brug af ubehandlet uld. Det er super blødt og lækkert. Eneste ulempe er egentlig at det skal vaskes i hånden. Men på den anden siden skal man jo helst vaske det så lidt som muligt, men i stedet hænge det ud at lufte

    Og mht til voksi-diskussionen i begyndelsen: Kan man bruge andet end en orginal voksi;-) Og kan man overhovedet leve uden den;-)

  3. Lykke |

    Jeg tror der er lige så mange holdninger til uld som der er mødre til. Jeg har dog kun gode erfaringer med brugen af især uldundertøj. Vores søn, som nu er 3 1/2 bruger ikke uldundertøj til dagligt, men jeg køber altid nogle uldundertrøjer til om vinteren (da han var mindre bodyer). Når der er den mindste optræk til hosten eller snotnæse finder jeg dem straks frem. Det kan de fleste gang tage det i optrækket. Har efterhånden prøvet det så mange gange, at det ikke længere kan være nogen tilfældighed.
    SÅ selvom uldundertøj af ordenligt kvalitet er dyrt så vejer det det let op når man undgår hoste og snotture. Så i længden syntes jeg det er godt givet ud at ofre penge på.

  4. Mette |

    Jeg er helt klart til uld…selvom den ene af mine synes alt kradser, selv den blødeste merinould.

    Godt du har taget emnet op – jeg synes dog der er noget der mangler…oplysninger om superwash behandlet uld – eller uld i regnfrakke, som nok er en mere sigende beskrivelse.

    Superwash-behandling betyder at uldfibren er blevet overtrukket med en plastfilm. Jo, det gør det nemt at vaske og nej, det filter ikke og ja, producenten kan slippe afsted med at bruge andenrangs uld – men det har ikke længere uldens naturlige egenskaber. Grunden til at man vælger ulden er som regel isoleringsevnen og absorbtionsevnen – begge dele er stærkt forringede når ulden har fået superwash-behandlingen.

    Mit råd vil til enhver tid være at undgå den billige supermarkedsuld og købe “levende uld” altså ubehandlet uld.

    Der er en artikel om superwash-behandlet uld her, hvis nogen vil læse mere…

    http://www.koogko.dk/shop/cms-81.html

    KH Mette

  5. Sahar |

    Det er rigtigt. Uld holder på varmen. For 11 år siden var min søn en baby med bronkitis og siden er jeg blevet rigtig glad for uld-materialet. Jeg bruger det til til de store børn som undertøj og til babyen og migselv over alt i de kolde måneder. Folk kan ikke forstår at jeg ikke fryser med uldstrømpebukser og miniskørt i snevejr ;-)

  6. Karen |

    Vi har brugt uldbodier og strømpebukser hele vinteren, og den vildeste dygdom vi har haft har været forkølelse og en temperaturstigning til 38,5. Alle de andre babyer (5 stk.) i min mødregruppe, der ikke bruger uld har derimod haft mellemørebetændelse, lungebetændelse, falsk strubehoste, influenza mm. og det for nogles vedkommende op til flere gange.

    Jeg kan selvfølgelig ikke være sikker på, det er ulden der har gjort det, men det kan da godt se sådan ud!

  7. Lene |

    Vi elsker vores uld/bomuld bodier. Men jeg glæder mig nu til vejret bliver så undertøjet kan komme på i stedet.
    Vi begyndte forholdsvis tidligt med at bruge dem. Karoline har hostet rigtig meget denne vinter (hårdt ramt af astmatisk bronkitis), så allerede i september/oktober fik hun de første på.

  8. Trins |

    Og det er jo ikke kun tøj det gælder.

    Når man skal have sig en sovepose/kørepose, er spørgsmålet jo også tit om den originale Voksi med ulddyner, er bedre end alle dun-modellerne…

    Der er ligeså mange meninger om det, som der er kvinder..

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE